Nytårsfisk i modern stil

Letz Sushi

Friske fisk og klassisk hjemmelavet is

LETZ SUSHI er en restaurantkæde, som vi har et tæt samarbejde med. De har hovedsæde i Storkøbenhavn, men også Århus og omegn, hvor de i skrivende stund har 20 restauranter i alt, og leverer både restaurantoplevelser, take-away/levering, samt distribuerer spiseklar sushi til 500 supermarkeder og butikker.

Vi har haft LETZ SUSHI som kunde siden 2018, hvor vi leverede en online take-away-løsning ovenpå deres allerede eksisterende Enterprise POS-system (Point of Sales), som blev udviklet af Oracle Hospitality. Den oprindelige løsning bestod af et omnichannel setup, hvor rabatkort og gavekoder eksisterede både på tværs af online og fysisk handel. Dette oven i et samarbejde med WOLT, hvor LETZ SUSHI derigennem var fri for at betale kommission, når der skulle bringes mad ud til deres kunder.

Restauranterne fik også samme menukort på tværs af landet, så hvis en kunde kunne lide noget i den ene restaurant, var de altid sikre på at de også kunne få det i hvilken som helst anden af deres restauranter. Der er ingen tvivl om at LETZ SUSHI er særdeles dygtige til det de laver, og arbejder indenfor det man kalder knap-kapacitet - hvilket vil sige at deres restauranter er fyldt til bristepunktet både fredag og lørdag, mens de samtidigt promoverer med 25% rabat på deres sushi om mandagen. Alt dette er skubbet gennem en kompetent online marketing automation, i form af markedsføringskampagner, nyhedsbreve og andet, opsat og udført gennem partneren Klaviyo. Brandet LETZ SUSHI reflekterer altså høj kvalitet, med økologiske, bæredygtige og lækre råvarer, samt et fokus på kundetilfredshed gennem en komplet købsoplevelse - i alle deres restauranter landet over.

Ønske

Det er blevet ekstremt populært at bestille sushi til sin nytårsaften her i landet. Nytårstorsken er gradvist over tiden blevet ændret til nytårsfisken, eller måske rettere, nytårsfiskene. LETZ SUSHI sad altså med et allerede etableret koncept, som skulle tilpasses til en enkelt aften, så de kunne få så meget ud af dagen, som overhovedet muligt.

Essentielt set blev ønsket opsat således:

Opgradér det eksisterende setup, så det kan kapacitetshåndtere den øgede efterspørgsel på sushi nytårsaften.

Løsningen

For at opsætte klare linjer med det samme, og skabe så lidt forvirring for gæster som muligt, blev en separat shop oprettet specifikt til sushi på nytårsaften. Opdelingen ville altså fungere således:

Domænet “Takeaway.letzsushi.dk” ville fortsætte som det originalt gjorde, med bestilling af både bord i restauranterne, samt take-away i hverdage og weekender.

Dette domæne, som var hovedsædet for LETZ SUSHI, ville fungere som ambassadør for gæster, der ledte efter mad til nytårsaften, og sende dem videre til næste trin i løsningen.

Et nyt domæne blev oprettet under “Nytår.letzsushi.dk”, som skulle fungere som det primære fokus for nytårsaften. Her ville der så blive oprettet en gruppe af nytårsmenuer, som blev begrænset i forhold til indhold, så større produktion af menuerne på tværs af restauranter, ville blive gjort betydeligt nemmere.

Dette domæne ville blive mål for en stærk marketingkampagne, som omkring en måned før nytår, ville gøre folk opmærksomme på mulighederne i at bestille deres nytårsmenu fra LETZ SUSHI.

På samme tid blev der lukket for levering nytårsaften, da dette kunne have potentiale til at overbebyrde kapacitetsniveauet ved hver enkelt restaurant. Det var altså kun muligt for folk at hente disse nytårsmenuer personligt.

Faste rammer blev sat for opsamling af menuerne, så kunder kunne booke et bestemt tidspunkt i en tidsperiode på 4 til 5 timer på nytårsdagen, hvor de kunne hente deres mad.

Nyt design af kapacitetsstyring

I forhold til kapacitetsstyringen og tilberedningstid fik hver menu fastsat en pointværdi, og dette gjorde det muligt for hver enkelt af restauranterne, løbende at evaluere hvornår de ramte maksimal kapacitet, for derefter at lukke for onlinebestillinger. Dette ville sende efterfølgende kunder videre til andre restauranter med ledig kapacitet, hvilket skabte et eminent samarbejde der både lettede arbejdsbyrden for hvert enkelte restaurant, men også gjorde det muligt for langt flere kunder at bestille mad på samme tid. Dette var et acceptabelt trade-off for kunder, da de på en nytårsaften, med fastsatte planer, var mere tilbøjelige til at køre et par kilometer ekstra, for at sikre at nytårsmenuen var i hus. Og igen, ligesom restauranterne kunne lukke for bestillinger, kunne de ligeså nemt genåbne, når kapaciteten igen tillod det.

Da der var tale om en måneds forudgående reklamekampagne, med ekstremt mange forudbestillinger, var den mest essentielle del af kapacitetsstyringen at sørge for at der ikke dukkede for mange kunder op på samme tid. På grund af strukturen for nytårsmenuerne, var større ordrer nemlig nemmere at håndtere på samme tid, end for mange kunder. Dette blev sikret gennem solidt samarbejde mellem alle restauranter, men særligt også gennem strukturen i online bestilling, hvor du som kunde, først kunne vælge afhentningssted i slutningen af din bestilling. Dette gjorde det betydeligt nemmere at dirigere kunder rundt til restauranter med den nødvendige kapacitet. Dette løste to problemer: restauranterne gik ikke over kapacitet og LETZ SUSHI blev ikke nødt til at afvise kunder. Den største udfordring under eksekvering af hele denne løsning, lå i at arbejde med og håndtere kapaciteten hos restauranterne, hvor al vores erfaring blev lagt i aktivt at koordinere indsatsen i måneden op til nytårsaften, samt på selve dagen. Alt i alt gik det hele fuldstændig ifølge planen. LETZ SUSHI formåede at håndtere en stærk marketingkampagne, samt en massiv mængde forudbestillinger til hundrede procents tilfredsstillelse. Hele måneden forløb over al forventning, og gav en rekordomsætning for virksomheden.

Tilstand nu

Investeringen for LETZ SUSHI ligger lige nu i et nyt digitalt universe, hvor vi rekonfigurerer og redesigner både webshop og take-away-bestilling, i kombination med en omfattende og ambitiøs loyalitetsløsning, hvor kunder vil få indlejret vores personlige leveringsservice, når de bruger den pågældende app.

Nyt design af webshop

Samtidigt bliver der smidt utroligt meget tid i at finde ud af hvordan virksomhedens digitale rejse kan gøre til “best of class” i forhold til mad og drikke, med fokus på at optimere og fintune servicen når det kommer til løbende dialog med kunden under produktionen af deres ordrer.

Ligeledes kan kapacitetsstyringen altid forbedres, hvilket også er et område der bliver kigget mere på. Essentielt handler det for LETZ SUSHI om at polere brandet, så det afspejler deres kerneværdier om kvalitet, bæredygtighed og kundeservice så meget som muligt.